søndag den 23. december 2012

Happy Holidays!

De sidste par uger har vi tilbragt med jule oppyntning, pastaparty efterfulgt af konkurrence med svømmeholdet, biografen (Twillight Breaking Dawn part 2) med familien og meget mere.
I sidste weekend tog vi i "Søndagsskole" og kirke (første gang i US) med vores arearep Sandi for at snakke om vores oplevelser indtil videre, og besvare forskellige spørgsmål. Det hele var meget interessant. Efter kirken tog vi på restaurant "Ynot" og spiste lækker pizza med dem alle.

I onsdags havde jeg en fieldtrip i min oceanography class, dvs. jeg havde historie i første block og derefter tog vi bussen ud til Virginia Aquarium og så bl.a. Hajer, slanger, fisk, skildpadder, fugle osv. - Great day!
I Torsdags havde jeg en opgave for i drama der lød på et "ugly tree" + en paragraf omkring det. Det lykkedes mig at leve op til kravene, og læreren gav mig meget ros!
Fredag morgen skulle vi i forbindelse med højtiden synge "Oh Tannenbaum" i min tyskklasse og fordi en højtstillede kvinde elskede vores sang, skulle vi gøre det på "the morning announcements" ... pinligt!

Som vi er mange der sikkert har hørt, skete der den 15. december et meget forfærdeligt skoleskyderi i Connecticut hvor iblandt 20 børn var dræbt. I den forbindelse har min værtsmor besluttet at vi i løbet af decembermåned skal udføre 26 "random actions" for at vise hvor meget vi sætter pris for hinandens tilstedeværelse. - En meget generøs ide, jeg kondolerer til alle de pårørende!

I fredags, den 21. december, fik vi endelig juleferie. Jenna og Andrew som vi skal holde jul med, ankom med deres hunde, dvs. + 3, hvilket er lige med 5 hunde i denne uge vi skal holde jul med. Alle julegaverne er endelig kommet på plads, så det er en lettelse.

I går tilbragte vi hele dagen i Busch Garden's Chritsmastown, en forlystelsespark i Williamsburg, men desværre var ingen af forlystelserne åbne da det ikke var sæson. Jeg endte dog op med at have det rigtig sjovt med en masse af de andre udvekslingsstudenter :)

I dag, den 23. december (lille juleaften) har vi lavet "gingerbread-houses" og jeg har bagt vaniljekranse .. mmmm .. lækre danske småkager! :)
I morgen skal vi, som en tidlig julegave, til massage kl. 10 og senere på dagen spise stor middag.
Den 25. om morgenen er der brunch, gaver og hygge. Senere på dagen er der mere mad!

Senere på ugen tager vi formegentlig ned i sommerhuset i North Carolina.




           

     




     


    


Jeg ønsker jer alle en glædelig jul & godt nytår! 

2 kommentarer:

  1. Hej Stine

    Du ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Det er spændende at følge med på din blog om hvad du oplever. Jeg bliver dog næsten helt forpustet over dit program.

    Vi var jo til julefrokost ved din mor og far juledag. Familien var noget amputeret. Du manglede og Margit og Jens Erik samt Hanne og Erik og alle deres børn og børnebørn. De havde valgt at rejse sydpå til varmen. Men vi havde en rigtig hyggelig dag. Den hvide jul var smeltet helt væk, men vi var da ude at gå en lille tur, da det var blevet tørvejr. Til gengæld var det så blevet helt mørkt, men I bor i et dejligt området tæt på vandet.

    Vi så din julevideohilsen. Og det var dejligt at se dine omgivelser live. Og du ser ud til at stortrives.

    Lasse er hjemme lige til efter nytår. Så skal han hjem og til eksamen i sit projekt om Inklusion i folkeskolen. Spændende emne. Lene har også været hjemme, men hun er taget hjem til sig selv her til morgen. Hun er flyttet sammen med sin kæreste Ole. Han er dog på skiferie med sin familie her i julen. Så hun savner ham. Hun skulle på arbejde i Trælasten og i aften får hun besøg af sine gamle folkeskoleveninder. De bliver vist 7. Dejligt at de stadig kan mødes.

    Jeg har fri her mellem jul og nytår. Om lidt skal juletræet ud, og så skal her gøres klar til nytårsaften. Vi får besøg af nogle venner. Og i år skal vi have torsk, som er fanget af din morfar.

    Jeg skal hilse mange gange fra Lasse, Lene og Willy.

    Kærlig hilsen
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle & Co.

      Mange tusind tak for hilsnen! Jeg er glad for at i følger med herinde :)

      Det lyder som om i har haft en god 1. juledag på trods af mangel på sne og familie!
      Jeg er glad for at i også fik mulighed for at se min videohilsen, det manglede da bare ;)

      Det lader til at i har nydt ferien, jeg håber også i havde et godt nytår!

      Mange hilsner herfra

      Slet